Dybstegt kylling med grøn salat Udskriv Email
(0 stemmer, gennemsnit 0 ud af 5)
Onsdag, 28. september 2011 22:30

Dybstegt kylling med grøn salat er en simpel og velsmagende japansk ret. Retten toppes med en frisk, sød sesamdressing, som passer godt til kyllingen. Nyd retten gerne sammen med en omgang maki sushi og mærk den dejlige japanske smag, inden du f.eks. tager et spil blackjack med vennerne.

Tid: 60 minutter. Portioner: 4

Dygstegt kylling med sesamdressing og grøn salat.

Det skal du bruge

Kyllingefilet                            2 stk.
Hvidløg                                  1 fed
Madlavningssake                   2 spsk.
Grønne bønner                   200 gram
Icebergsalat                      200 gram
Peberfrugt                             1 stk.
Rapsolie                               1-2 dl.
 
Til sesamdressingen:
Sesamfrø                            25 gram
Eddike                                  ½ tsk.
Mayonnaise                         ½ spsk.
Honning                              ½ spsk.
Sukker                               ½ spsk.
Soja                                  ½ spsk.
Rapsolie                              ½ spsk.
Fiskepulver (dashi)                 5 gram
Vand                                   1 spsk.

Trin 1

Skær kyllingen ud i mundrette stykker, og læg stykkerne i en skål. Pres hvidløget og tilsæt det sammen  med madlav-ningssake til kyllingen. Lad det ligge i skålen i 30 minutter.

Kyllingen i mundrette stykker.

Trin 2

Steg sesamfrø brune på en pande ved lav varme.

Brunede sesamfrø.

Trin 3

Blend alle ingredienserne til dressingen sammen med de brunede sesamfrø. Blend indtil massen er ensartet.

Dressingen blendes.

 

Trin 4

Skær enderne af de grønne bønner og kog dem i 3-5 minutter i kogende vand. Lad dem køle af. Skær iceberg- salaten og peberfrugten i mindre stykker.

 

Trin 5

Efter kyllingestykkerne har ligget i 30 minutter i skålen, hældes mel udover stykkerne. Sørg for at melet bliver jævnt fordelt.

 

 

Trin 6

Hæld en del rapsolie på en varm pande og steg kyllinge-stykkerne i cirka 10 minutter heri. Kyllingen bør have en lysebrun farve, når den er færdig. Sørg for at vende stykkerne hyppigt undervejs.

Kyllingestykkerne steges til de er lysebrune.

Trin 7

Bland bønner, icebergsalat og peberfrugt, og anret det i et fad sammen med den varme kylling. Hæld sesamdressingen let henover retten, eller server den ved siden af. Så er der saftig kylling med salat og sesamdressing til familien.